Tryggevælde Folkedansere

 



 

 

                                                                   

                                                              Hvem er vi   

 

 

 

Tryggevælde Folkedansere er stiftet  i 2006 hjemmehørende i Ny Stevns kommune. Foreningen er medlem af Landsforeningen Danske Folkedansere & DGI.

Vi træner hver mandag i vinterhalvåret fra primo september, sammen med Stevns Folkedansere på Hotherskolen i festsalen, Faxevej 4, Hårlev. Der danser fra kl. 19.30 til kl. 21.30.

Foreningens formål er at skabe gode muligheder for såvel børn som voksne til at dyrke og bevare dansk folkedans, spillemandsmusik og folkedragter med udgangspunkt i medlemmernes interesse og engagement. Det sociale liv og medlemmernes fælles virke og ansvar er udgangspunktet for foreningen.

Formålet søges opnået ved:                                         

         

Undervisning i danske folkedanse

Deltagelse i stævner og opvisninger

Hjælp til fremstilling af danske folkedragter        

Støtte til uddannelse af instruktører i folkedans og syning af folkedragter 

Til øveaftener danser vi i vort almindelige tøj. Det er ikke nødvendigt at have en dragt for at danse folkedans. Foreningen har enkelte dragter til udlåns, det er også muligt at leje dragter. Det er kun til afslutning på vinterens dans, opvisninger, samt stævner, at vi bærer vores egnsdragter. Dragterne er syet som kopier af de gamle dragter fra slutningen af 1700 årene og op til ca. 1830 -1840.

For at udbrede kendskabet til folkedans, giver vi opvisning til mange forskellelige arrangementer, samt gerne til fester. Vi holder stort pinsebal/legestue= Folkedanserbal i Atterup Forsamlingshus fredagen op til pinse. 

Både til de daglige øveaftener og til opvisning danser vi til levende musik, fremført af spillemæmd/koner. Disse spiller mest på violin og harmonika. De spiller også efter gamle noder, som dog er blevet rettet lidt til. 

Medlemskort kr. 200,- & Kontingent for sæsonen 2010/2011 kr. 400,- pr.person.